Erfaringer med mad til hundene

Indlæg skrevet af Lise til Berner Bladet bragt uden produktnavne december 2010 og opdateret i 2012 & igen i 2016 & 2017.

Jeg har altid levet med hund – som barn husker jeg ikke, hvad de fik at spise, men jeg så aldrig sække med tørrede kugler, så jeg tror, at hundene levede af rester. Da jeg selv fik hund, så synes jeg, at den skulle have det bedste – så den fik Eukanuba, som jeg synes så meget eksklusivt ud. Senere skiftede jeg til Perscription Diet – det var, mens jeg læste til sygeplejerske, så dels tror jeg, at jeg tænkte, at det dyrlægerne solgte jo måtte være det bedste, og dels var jeg fagligt betaget af, at Perscription Diet havde forskellige produkter målrettet forskellige problemstillinger hos hunde såvel som kattte.

I 2005 fik jeg så min første berner sennen hund, Athene☺ – og hun fik vist Royal Canin, da vi overtog hende, men desværre var hun på mange måder meget belastet, så hun udviklede som det første symptom eksem på hendes mave efter ganske få dage. Hun blev selvfølgelig set af dyrlæge, og hun kom over på Perscription Diet hvalpefoder til store racer, og maveeksemet bredte sig til poteeksem. Jeg var foruden sygeplejerske tillige blevet kostvejleder og sundhedsplejerske, ligesom jeg var ved at være færdig med en kropsterapeutisk uddannelse – så jeg havde fået en meget bred og helhedsorienteret indsigt i og forståelse for udvikling af os mennesker som levende systemer, og det påvirkede selvfølgelig også min tilgang til Athene. Jeg forsøgte derfor at møde Athenes eskalerende eksem fra flere fronter – for at få kompenseret for den meget mangelfulde socialisering, som Athene havde fået i sine første 8 uger og som skabte et forhøjet stressniveau i hende trænede vi hos Irene Jarnved`s "Et godt Hundeliv" som arbejder udfra de moderne metoder med afsæt i hundes dæmpede signaler, positivt lederskab, kendskab til hundens adfærd og viden om de enkelte racers forskelligheder. Samtidig fik hun homøopati fra holistisk dyrlæge, og vi prøvede råfodring og senere dyrlæge Smed´s anbefalinger af kogte ris, grøntsager og kød og senere igen et andet mærke af tørrede kugler samt altid marvben ugentligt.

Og Athene blev et år og for at støtte hende igennem flokfølelse, så fik jeg min anden berner sennen Jordan☺. Jordan fik som den første hvalp ikke blot tørrede kugler, men tillige kogte ris, grøntsager og kød, ligesom hun fik hørfrøolie, vitaminer og glukosamin – det afspejlede som meget godt min egen økologiske og dengang overmåde grønne & sunde mad samt de mange kosttilskud, som jeg entusiastisk supplerede mig selv med. Og samtidig havde jeg min jyske snusfornuft og syntes, at hunde som mennesker måtte have bedst af mad lavet af friske, hele råvarer med kortest mulig vej fra jord til bord. Athene var dog desværre stadig syg, så jeg fortsatte min søgen efter løsninger, og jeg fik anbefalet Magnusson Meat & Biscuit – og det har siden været det gennemgående kuglemad, fordi det er lavet af hele ferske råvare og uden tilsætningsstoffer ovnbagt. Jeg forsøgte også barf som tørkost af mærket Orijeen og et andet specialprodukt - og for Athene kom det vel aldrig til at gøre en grundlæggende forskel, men det var måske med til at reducere den samlede sum af belastninger, ligesom det måske var medvirkende til, at hun i sit korte liv forblev helt upåvirket af hendes 3 på begge albuer og D i hofterne. Hun måtte aflives som 2 1/2 årig.

Og Jordan sørgede – ja, det gjorde jeg sørme også, og da jeg igen fik plads i mit hjerte, så fik jeg Vinetta☺. Og begge hunde fik Magnusson Meat & Biscuit og kogt ris, grønt og kød suppleret med hørfrøolie, vitaminer og glukosamin samt marvben ugentligt– og da jeg som sundhedsplejerske ofte oplevede, hvor stor støtte kiropraktisk behandling havde på spædbørnene – ja, så kom Vinetta som unghund selvfølgelig også til kiropraktor. Og ”Rigtig Hundemad” begyndte at komme frem, og jeg kunne næsten ikke undgå at putte hundene over på det - sådan som jeg er skruet sammen var det svært at finde forklaringer på, hvorfor hundene ikke skulle have lov til at leve naturligt, når det nu var blevet så let og tilgængeligt. Så en ekstra kummefryser blev indkøbt, og det lignede et helt lille supermarkeds sortiment med fine appetitlige pakker – og Jordan elskede det, og Vinetta spiste det, og jeg synes, at det var dyrt, men særligt at det var så træls med alle de pakker, som jeg hver dag skulle klippe op, og det lugtede og løb ud med optøet væske. Og efter nogle måneder ville Vinetta ikke spise det – og kiropraktoren, som vi jævnligt så, bemærkede, at Vinetta også så ud som om, at hun var syret til i hendes gang. Så vi tog lige en ny runde og prøvede også kiropraktorens kuglefoder – og så endte jeg igen på Magnusson Meat & Biscuit og de kogte ris, grøntsager og kød, indtil Jordan efter sin første parring fik tykt gulligt udflåd. Tilbage på ”Rigtig Hundemad”, rå hvidløg og olier – og Jordan var i hopla, men resorberede sine hvalpe, og hun var utilfreds, da hun igen kom tilbage på Magnusson Meat & Biscuit og de kogte ris, grøntsager og kød suppleret af olier og vitaminer og marvben ugentligt.

Ny parring blev planlagt, og da tiden oprandt i foråret kørte jeg glad til Norge – og Jordan fik derfor foruden det vanlige mad ekstra olie + 250 gram rå laks eller rå sild hver dag, således at hun med sikkerhed havde de bedste byggestene til de hvalpe, som forhåbentlig kom. Og sådan fortsatte det drægtigheden ud – og hun fik et enkelt prægtigt berner eksemplar, og jeg var så heldig, at jeg dagen efter tillige fik lov at låne 5 andre prægtige blandingseksemplarer gennem www.ammestuen.dk, og Jordan blev fortsat trakteret med det vanlige mad og de 250 gram rå laks eller rå sild hver dag. Og så blev det jo tid til at hvalpene skulle have mere mad end Jordans mælk – og de skulle naturligvis også have det som måtte være de bedste byggestene til deres små voksende systemer, og ”Rigtig Hundemad” havde hvalpemix med vitaminer og olier, som hvalpene grådigt slugte, og de fik selvfølgelig også kogt ris, grøntsager og kød med olier & vitaminer, Magnusson Meat & Biscuit til hvalpe, torskerogn og A-38, så de bredt kunne håndtere foder i den form deres kommende familier måtte ville det - og det var tydeligt, at det rå mad var hvalpenes foretrukne. Og Jordan & Vinetta var vilde med at få de rå rester – og jeg købte selvfølgelig også noget råt til dem.

Så da alle hvalpene i sommers var kommet godt videre tænkte jeg, at det måtte være tid at finde vej i det mad – jeg har for mig selv affundet mig med, at når jeg bager en chokoladekage om ugen samt fortløbende sikrer, at der i køleskabet er kogte æg og en gryde med porre/blomkål eller rodfrugtsuppe tillige med en kurv med frisk frugt, ja så er basismaden for mit vedkommende på plads. Og for hundene synes jeg, at der tilsvarende måtte være nogle grundprincipper af noget råt og nogle ben og noget lækkert – så jeg gik igen i gang med at undersøge om barf, og de sidste tre måneder har hundene haft fest. Det var min plan at erstatte det ene måltid, som havde bestået af kogte ris, grøntsager og kød, med råfoder og så give det andet måltid fortsat med Magnusson Meat & Biscuit, men fordi særligt Vinetta viste tydeligt tegn på sult efter en halv dagsration råfoder, så er det ligenu således, at de kun får ét måltid dagligt bestående af en hel dagsration råfoder, og så får de en stor suppeske grøntsagsuppe med vitaminer & olier til natmad. Og det virker til at fungere – de er meget glade for det rå mad, og jeg får de forskellige produkter fra Kragborg Råfoder løstfrosset i kasser af 5 kg., og det er let at tage op og dosere direkte i den beholder, som hundene skal spise det af. Jeg skal være meget opmærksom på, at jeg veksler mellem okse, lam, fjerkræ og ged tillige med om mængden af ben er tilstrækkelig, da Vinetta ellers bliver forbeholden. Jeg tror, at hun reagerer på graden af syre i kødet tillige med omfanget af rent protein – og måske jeg må justere yderligt eller genindrage Magnusson Meat & Biscuit som et alternativ eller måske jeg må få indført den ugentlige fastedag til at sikre leverens omsætning af fedt. Jordan er - som hun også har vist de tidligere gange - ovenud begejstret, og hun er tydeligvis skabt til denne form for mad. Derudover er det fantastisk at se, hvor lang tid mad kan tage at spise – ben ligger de med i op til en time, og de spiser rup & stup. Strubehoved skal de også arbejde meget med – 20 til 25 minutter før det er væk, og de lægger sig efter deres måltid med en tilfredshed, som er markant anderledes end tidligere. Og deres pels er selvfølgelig blankere end nogensinde. Og min hundeglorie skinner – men jeg er ked af al det kød, som skal slås ihjel for mine skødehunde, og jeg vil på sigt gerne sikre en synergi med at aftage ben/strubehoveder og kallun fra dyr som i øvrigt anvendes til god menneskemad. Ligeledes behøver jeg, at deres mad er økologisk produceret, således at jeg i lighed med min øvrige levevis har sikkerhed for, at jeg bidrager til dyrevelfærd og bæredygtighed. Desuden er det mange penge at bruge – det er ikke dyrere end min hidtidige kombination af Magnusson Meat & Biscuit og kogt ris, grøntsager og kød, og kvalitet i næring koster naturligvis penge – jeg bruger omkring 900 kr. for begge hunde pr. måned, men det er stadig mange penge alene på mad. Til gengæld føles det godt, at de får levende uforarbejdet mad – ja levende er det jo ikke længere, men vejen fra de levende dyr på jord til hundenes bord er kun gået igennem et slagteri og en fryser- og om hundenes fordøjelsessystem genetisk stadigt er som deres forfædres, så forestiller jeg mig, at denne fordringsform må ligge tæt op ad noget af det, som de ville vælge, hvis de selv kunne bestemme.

Ja, det var min personlige beretning om noget om mad☺ - skrevet på baggrund af det meget inspirerende medlemsmøde i Solrød sidst i oktober 2010 og som et indspil i, at vi som berner ejere måske også gennem Berner Bladet kan udveksle erfaringer fra vores hverdag med hundene. 

Og her i 2012 er virkeligheden, at jeg gradvist selv blev lidt forkvalmet af den megen råfodring - ligesom jeg fik det tiltagende svært med, at Kragborg Råfoder udvidede med produkter som på ingen måde bidrog til dyrevelfærd. Så i 2011 købte jeg kun gedeben, lammeben & okseben samt lever & hjerte til at koge med grøntsager og ris. Og i foråret 2012 købte jeg kun lammeben & lidt okseben. Og her i efteråret 2012 har jeg endelig fundet anledning til helt at følge mit behov for, at også hundenes mad er økologisk produceret, og at den kun består af restdele fra dyr, som anvendes til god menneskemad - således at jeg i lighed med min øvrige levevis har sikkerhed for, at jeg ved mine køb bidrager til helhed, velfærd for mennesker, dyr & natur samt bæredygtighed.

2016 - Både Jordan & Vinetta levede de sidste år af kødben fra de biodynamiske kvarte okser vi løbende købte fra Nørregård her på Fyn  + orijen senior foder + en næsten daglig portion af kål & fisk & fedt, og det synes som den allerbedste løsning!

2017 - Ruby & Siri fik et fint foderprogram med fra Tyskland, som vi var vældig glade for med koldpresset tørfoder suppleret med vådfoder & rå revne grøntsager, men Ruby fungerede desværre og efter flere forsøg på justeringer ikke på det. Siden november 2016 har Ruby & Siri derfor morgen & aften fået en portion rå revet kål & rodfrugter i form af rødbede, gulerod og måske lidt persillerod eller lidt jordskokker tilsat rå sild eller rå æg m/ skal eller rå indmad samt MicroVital Sporstoffer + Solanum Flex HA + hørfrøolie + periodisk hvidløg og så har de fået Essential Foods Large Breed kugler som dessert:-). Til frokost har de fået et kødben fortrinsvis fra okse men også fra lam eller ged + de har fået Essential Foods Nautical i små kugler som søgemad i haven.

For hvalpe er vores prioritering, at mad ikke skal være et tema!

  • Hvalpe skal først og fremmest kunne spise sig mæt, således at de ikke oplever, at de skal skynde sig/forsluge sig, men istedet kan fortsætte med at gå fra maden i lighed med de gik fra mælken, når de er mætte.
  • Hvalpe skal erfare, at de kan optage næring fra forskellige måltidskilder.
  • Hvalpe skal kontinuerligt - udfra vores synspunkt - tilbydes rå & friske byggestene til at vokse af.
Apropos at være mæt, så er berner sennen jo et tung hunderace, som derfor meget gerne skal vokse langsomt for at sikre, at der ikke sker en belastning eller mulig fejludvikling i vækstfasen.
  • Det er derfor helt afgørende, at følge hvalpens vægt hver uge og med en vægtkurve sikre, at væksten er sund.
  • Og det er tilsvarende helt afgørende at finde niveauet, hvor hvalpen er mæt uden at den vokser for hurtigt - og dette niveau flytter sig flere gange, så netop daglig råkost er et godt justeringsredskab, så en mulig for stejl vækst kan reguleres uden at hvalpen oplever, at mad bliver et tema, fordi der ikke er tilstrækkeligt mad.

Og hvis det også skal handle om udveksling til os tobenede, så kan jeg varmt anbefale opskriften på chokoladekagen, som er efter inspiration fra Summerbird.

6 æg

200 gram sukker

200 gram valnødder

200 gram smør

200 gram 70% chokolade

Der fem æg deles i blommer og hvider, og det sjette æg puttes sammen med blommerne og de 200 gram sukker, og massen piskes hvid og meget luftig. Smørret smeltes over svag varme og chokoladen smeltes efterfølgende i. Valnødderne hakkes groft og blandes i det smeltede smør/chokolade. Hviderne piskes stive. Smør/chokolade/valnødder vendes forsigtigt i de sammenpiskede blommer og sukker. Og massen vendes efterfølgende med de stiftpiskede hvider. Jeg hælder det i en bradepande beklædt med bagepapir, og bager det midt i ovnen på 175 grader i omkring 40 minutter. Herefter afkøler jeg kagen og putter den stadig i bradepanden indpakket i køleskab. Næste dag er kagen faldet sammen, og jeg trækker forsigtigt bagepapiret af og pakker kagen ind i nyt bagepapir – og så står den i køleskabet, og den er god på anden dagen og endnu bedre på tredje/fjerde/femte og sjettedagen.

 

Corcanis v/Lise Høgfeldt & Anne Drachmann