Vinetta fysisk & psykisk

Vinetta var fysisk sund & rask. Hun blev født i 2007 og blev desværre allerede i 2015 aflivet, 8 1/2 gammel - og jeg har gennem årene herunder lavet en løbende og derfor omstændelig beskrivelse af, hvad som der har været omkring hende.                                                                    

Hun har AA i sine hofter, og hendes HD index - som opdateres hver måned - kan med hendes stambogsnr. DK16858/2007 chekkes på www.hundeweb.dk. Hun har 00 i sine albuer, og hun er fri for OCD i sine skuldre. Hun faldt ned fra et ballancebræt, da hun var knapt et halvt år gammel, og hun har derfor og forebyggende modtaget kiropraktisk behandling hos kiroprakter Marianne Bendixen cirka hver anden månded indtil 2009 og siden omkring 3 gange årligt. Hun havde i perioden fra hun var 1 til 2 år flere gange små sammenhængede sår på halsen, og hun blev i det år 3 gange behandlet med antibiotika, og hun har ikke haft det siden.  Som 3- & 4-årig har hun haft karakteristisk tommelfinger størrelse hævelse i lysken en gang årligt, som jeg dels har behandlet med antibiotika og dels med homeopati. Derudover har hun en slags falsk vejrtrækning, som jeg har oplevet i alt 5 gange, hvoraf de 2 af gangene var i begyndelsen af 2010  og sidste gang i efteråret 2010 - hun puster ligesom luften ud af istedet for at trække vejret og hun ser helt elendig ud samtidig, og mit hjerte hopper helt op i himlen - og efter et lille minut er det ovre, og hun har igen fundet ud af at trække vejret. Jeg har naturligvis drøftet det med dyrlæger, som ikke finder det problematisk og heldigvis kendte hendes opdrætter til fænomet, som andre af hendes hunde også har, og hun kunne dels forklare baggrunden samt vigtigst fortælle, at det er aldeles uskadeligt. Sidst har hun i maj og igen i juni 2011 haft watertail - som er halelammelse som følge af for koldt vand eller overanstrengelse af halen eller en kombination af begge dele. Hun blev ikke behandlet i maj, da jeg ikke sansede, at hun havde ondt, men kun registrede, at hendes hale hang samtidig med, at hun havde nogle dage med dårlig mave - så jeg var slet ikke opmærksom på fænomenet. Men det blev jeg bestemt i juni, fordi Vinetta var  meget smertepåvirket og skidt, og hun blev selvfølgelig set af dyrlæge Claus Sloth, som konsekvent gennemgik hende og konstaterede, at hun havde watertail. Hun fik derfor dobbelt dosis smertestillende i 2 døgn og alm. dosis i yderligere 5 dage, idet Claus Sloth ville sikre, at hun fuldt ville få sluppet de syrere, som ophober sig i musklerne ved belastning, og som han mente måtte være årsagen til, at hun indenfor så kort tid og i en forholdsvis varm juni måned havde udviklet så voldsom watertail.  Hun er derfor set og  kiropraktisk justeret af Marianne Bendixen første gang i juli 2011, og hun var forfærdelig låst hele vejen ned over sin lange ryg, ligesom hendes hale var fortykket. Så hun blev justeret og fik ultralys og blev behandlet hver halvanden måned året ud. I januar 2012 fik hun hun et forløb med ugentlig massage af Lea fra Københavns Dyrehospital, og da hun var grundigt løsnet op blev Marianna Bendixen igen koblet på med kiropraktik, og selvom det så ud til at gå som det skulle, så spændte hun tiltagende til sidst i februar først i marts. Og da hun har haft en ærtestor knude, som roligt har vokset sig til hasselnød størrelse fra sommeren 11 til nu marts 12 - og som sidder lige i rygkanten halvvejs mellem nakke & hofte, ja så besluttede jeg, at knuden skulle fjernes, fordi jeg forestillede mig, at den kunne være en medvirkende årsag til, at hun spændte op. Iøvrigt havde jeg i sommeren 11, da jeg fandt den ærtestore knude på siden af ryggen også fundet en lidt større og helt blød og rund knude i hendes bughule - så begge skulle selvfølgelig ved samme indgreb fjernes. Og Claus Sloth fra Skovshoved Dyrehospital forestod operation - og det var som ventet to fuldstændigt rene fedtknuder, og Claus Sloth kunne fortælle, at da han skulle til at skære den på ryggen fri sitrede et stort område omkring knuden præcis som hendes underhud over ryggen har sitret de seneste uger, så det tyder jo på, at knuden har skabt tiltagende irritation. Og Vinetta galoperede for første gange så længe allerede på anden dagen og alt virkede til at være gået som det skulle, og på trediedagen lagde hun sig i hjørnet i stuen, og der blev hun desværre liggende samtidig med at hun dannede adskillige liter væske omkring såret. Og trods daglige dyrlægebesøg de følgende fire dage, ja, så nåede hun desværre helt at holde op med at spise, drikke & tisse før det blev krystalklart, at dette går slet ikke, som det skal! Hun fik lagt drop, og jeg fik 2 liter væske med hjem, som hun fik over aftenen & natten. Hun blev sat i 2 slags antibiotika og fik binyrebarkhormon, og så fik hun yderligere ialt 6 liter væske intravenøst de følgende dage, og forløbet blev langt, idet at hun måtte fortsætte med de 2 slags antibiotika & binyrebarkhormon i samlet 2 måneder, fordi hun på ny dannede væske, når hun blev reduceret i medicin. Sideløbende med den medicinske behandling fik hun massage af Lea på Københavns Dyrehospital, ligesom hun den sidste måned tillige fik laserbehandling. Og midt i juni 2012 - altså 3 måneder efter indgrebet, ja der er Vinetta igen blevet sig selv i sit bevægemønster & i sine initiativer for at springe op hvor som helst for at få godbidder & i sin grædende kalden for kontakt hver gang hun ser en anden hun & hun galoperer som hun ikke har gjort det sidste år - sikken lykke og sikken glæde! Vinetta er stærk og muskuløs og her i foråret 2014 er hun desværre også alt for tyk!, så selvom hun er i god form står 2 kvartal af 2014 på reduceret kost og et mål om, at Vinetta kommer tilbage på 42 kg!

Og omkring watertail - Vinetta har, som det ses nederst på denne side, som udgangspunkt syntes, at vand er noget man drikker. Som hvalp var det ganske enkelt ikke mulig at gå igennem en vandpyt, og gåture i regnvejr var en overordentlig stor udfordring - så vi har trænet, trænet og trænet, og som 1-årig kunne hun soppe, som 2-årig kunne hun håndtere vand til maven og herefter har det handlet om at lære at svømme, og det gik ikke helt godt. Men vi øvede - og Vinetta arbejdede det bedste hun kunne og lå stort set lodret i vandet - så selvom jeg har syntes, at det er gået godt, så har det åbenbart været alt for meget for hende og hendes hale.Og derfor fik jeg af Marianna Bendixen med rette læst & påskrevet, at jeg selvfølgelig skulle respektere hendes manglende svømmeevne og alene lade hende selv gå med ud fra strandkanten og støtte hende om hun - som den redningshund hun jo også synes, at hun skal være - kommer længere ud end hun kan bunde. Alternativt købe en svømmevest til hende! Ja ja -  så kan jeg lære det, jeg ved jo godt, at jeg stædigt insisterende har modarbejdet hendes berner bjerg natur:-)! Og fra juni 2012 svømmer jeg med begge hunde 2-3 gange om ugen ude i Øresund i omkring 20 min - så ind på stranden, hvor de får en pause på et par minutter, og så svømmer vi igen ud og tilbage i yderligere 20 minutter. Og begge hunde er iført røde RuffWear Redningsveste - og det er en fryd & fornøjelse således at kunne svømme med dem!

Vinetta er pyskisk stærk & stabil. Hun var som hvalp selvfølgelig kisteglad, nysgerrig, tillidsfuld, interesseret & initiativrig, og hun var desuden meget meget observerende og også afventende, og mit til tider kraftfulde udtryk synes hun var vel voldsomt, så jeg lærte en masse om as little as posible & as much as nessesary. Desværre blev hun overfaldet af en større sort hund, da hun var omkring 5 måneder gammel - og jeg nåede alt for sent imellem dem, så hun havde som unghund en lang periode med dobbeltsignaler overfor større sorte hunde, som hun på den ene side meget gerne ville lege med og på den anden side var bange for, og derudover var og er hun bare så vild med at møde andre hunde såvel som mennesker. Vinetta er desuden meget talende - brummer, knurrer og græder overfor for såvel de andre firbenede som overfor mig og andre tobenede. Som 2- til 3-årig slog også hendes seje sennen gen igennem, og hun har stadig følelsen af at have fået tildelt en opsynshat og tager derfor teten som politi, og vi træner stadigt, og hun er ved at acceptere, at det nok skal gå uden hendes indsats:-)! Vinetta  er fortsat meget meget observerende og afventende, og jeg skal stort set ikke sige mere end få ord før hun har handlet, som jeg gerne vil have. Og hun er stadig meget glad, nysgerrig, tillidsfuld, interesseret & initiativrig- og hun har et stort overblik og er modig.
 
Vinetta er meget venlig og målrettet imødekommende herhjemme - de vogtende sennen egenskaber kommer kun til udtryk, når hun har hvalpe.
Og Vinetta synes, at vand er noget man drikker:-).
 
Vinetta var ganske forståeligt ikke så glad efter Jordan døde, og vi havde lovet hende en ny berner at dele dag med - men da hun fra februar til først i juni havde et diffust adfærdsbillede blev hun flere omgang udredt hos to forskellige dyrlæger, ligesom hun blev kiropraktisk behandlet og viste sig i tydeligt behov for lav dosis prednisolon. Sidst i juni fik hun så massivt udflåd fra skeden og hun blev en lørdag formiddag opereret for en omfattende livmoderbetændelse, hvor der viste sig at være 2 max udfyldte horn samt godartede cyster på den ene æggestok - og vi fik hende lykkeligt med hjem, og var meget lettede & glade fordi vi nu havde forklaringen på hendes diffuse sygdomsbillede og derfor kunne se frem til, at hun igen kunne få en glad & tilpas hverdag!
Imidlertid begyndte hun 2 uger senere også på en lørdag at postbløde fra skeden, og vi kørte i hast til først dyrlægen som havde opereret hende første gang og hun sendte os videre til et større dyrehospital - og det viste sig, at Vinetta med vanlig selvstændighed & "ikke noget skal ind i mit system" havde reageret på den anvendte tråd og forsøgt at indkapsle både hvor de 2 æggestokke var skåret fra og ved livmoderhalsen. Så hun blev reopereret i 4 timer, hvor de fjernede den tråd hun havde reageret på og hvor de forsøgte at løsne de tilkomne indkapslinger & sammenvoksninger - og vi fik hende igen så lykkeligt med hjem, men var denne gang bekymrede for om hun igen ville reagere på den nyanvendte tråd og om hun som system kunne agere i to så store & indgribende forløb. Vinetta var jo en bjergberner og bestemt ikke tænkt til at få fremmed systråd ind i sig endsige fjernet begge æggestokke og livmoder - vi havde jo set hendes respons på operation i forbindelse med fjernelse af fuldstændig fredelig fedtknude, så vi fik heldigvis super hjælp fra dyrlæge & osteopat & akupunktør Tove Due, som både manuelt og med nåle og med homøpati behandlede hende det bedste hun kunne. Men da Vinetta desværre efter nr. 2 operation blev ved med at have udflåd og da vi blev mere og mere bekymrede, så endte vi med at kontakte vores dyrlæge på Sjælland som havde opereret den fredelige fedtknude,  og Vinetta blev fluks sat tilbage på prednisolon for at dæmpe hendes reagerende system og samtidig kunne dyrlægen desværre konstatere, at hendes syning i bugen efter 14 dage og med tråde som få dage før var fjernet  ikke var holdbar! Og tre dage senere var der et større bugbrok og Vinetta måtte derfor igennem hendes 3 operation på halvanden måned! - det viste sig, at Vinetta denne gang ikke havde reageret på syningen, men at syningen simpelthen ikke havde fået fat i muskellaget, men blot havde været i muskelhinderne ved den anden operation. Så Vinetta blev for tredje gang syet sammen denne gang med ståltråd, som erfaringsmæssigt giver mindst muligt reaktion - og denne gang var hun slidt! og træt!, og selvom vi følte vi havde vundet i lotteriet sådan stadig overhovedet at have hende!, ja så var det virkeligt med blandede følelser, at vi endnu engang gik igang med at støtte hende tilbage på fuld veltilpas pote. 
 
Samlet blev prisen for høj for fineste Vinetta selvom hun gjorde alt det bedste hun kunne & vi ditto. Selve helingsforløbet var besværligt og hun havde for lavt hæmoglobin og fik straks hun endelig igen var i niveau og såret var fuldt ophelet stafylokok eksem og måtte derfor igen igen igen på intensiv antibiotika i endnu halvanden måned. Hun fik sideløbende en ny lille knude som ikke lignede de øvrige fedtknuder - og som responderede på prednisolon, som var den kræft og hun fik behov for mere prednisolon, og hun skulle simpelthen ikke udsættes for mere undersøgelse endsige operation, så vi forsøgte en tid at se om prednisolon sammen med Tove Dues kranio sakral terapi /osteopati/homøpati og akupunktur kunne bære hende videre. Og det gik, men det gik desværre ikke stabilt godt nok! - og da Vinetta derfor den 29.12.15 fik forslugt et for stort stykke ben, som hun ikke kunne få kastet op og som derfor ville fordre en nr. 4 operation på 1/2 år, så snakkede vi med hende & hinanden om, at hvis det ikke lykkedes, så blev udkaldet nu! Og hun & vi gjorde det bedste vi kunne for at få det løsnet, så hun kunne hoste det op - og vi talte videre og kørte til vagtdyrlægen og gik en sidste drøftende tur efter vagtdyrlægen ikke kunne se eller nå benstykket og med Vinettas race, alder & seneste operationshistorik anbefalede, at hun blev aflivet. Og vi endte i enighed med hende & os selv om, at det nu var tiden - og det var fortvivlende og så uendelig trist ikke mindst fordi hun havde måttet gennemgå så urimeligt meget til ingen verdens nytte. 
Vinetta blev aflivet 29.12.15, hun blev 8 1/2 år.
Corcanis v/Lise Høgfeldt & Anne Drachmann